Viser titler efter tag: Angst
Mandag, 29 August 2011 12:54

Info om kampagnen

Din alder, diagnose og pengepung kan blokere din adgang til den mest optimale behandling, hvis du er så uheldig at blive ramt af en psykisk sygdom som f.eks. depression, angst eller OCD.

Selvom psykologhjælp bliver anbefalet af Sundhedsstyrelsen som den mest effektive behandling for hovedparten af depressive, angst.- eller OCD-ramte danskere, er støtte til psykologhjælp ikke tilgængelig for alle.

Som reglerne er skruet sammen i dag, kan man som depressionspatient under 38 få 10-12 samtaler med et tilskud på 60 %. For angst og OCD-ramte er der hjælp hvis du er mellem 18 og 28 år. For alle andre er det fuld pris - det vil sige 700-900 kroner pr time. Det kan derfor blive meget dyrt for den enkelte patient at blive rask.  På grund af den ulige adgang til støttet psykologhjælp er der mange der opgiver psykologbehandling. Konsekvenserne er store for patienternes liv og sundhed.

I Fællesorganisationen ODA, ønsker vi at gøre op med den urimelige diskrimination. Derfor har vi iværksat denne underskriftsindsamling. Målet er at åbne politikernes øjne for den skæve lovgivning og sørge for, at det fri og lige sundhedssystem også kommer til at gælde for psykiatriske patienter.

Vi håber derfor, at du vil skrive under på lige adgang til psykologhjælp og sprede budskabet. Vi har brug for alle kræfter, hvis missionen skal lykkes. Der for er vi også meget taknemmelige over, at vi allerede forud for kampagnen har fået opbakning til vores mission fra en række ambassadører. Tak til dem og tak til alle jer, der vil hjælpe sagen videre. 

 

Publiceret i Information
Kampagnen er iværksat af Fællesorganisationen ODA | Vendersgade 22 | 1363 København K | Telefon: 33121838 | Email: oda@obasen.dk