Af Sophie Hæstorp Andersen, Sundhedsordfører for Socialdemokratiet, MF

Jeg synes det er svært med den personlige vinkel, da jeg ikke selv har haft behov for psykologsamtaler i mit liv, og jeg har ikke haft mulighed for at spørge de bekendte jeg har, der har haft problemer tæt inde på livet, om jeg må dele deres oplevelser med andre. Som politiker mener jeg heller ikke, at man per definition skal kunne have en personlig vinkel på alle problemstillinger, som jeg arbejder for. Jeg har heller ikke været narkoman, men bruger meget tid på at tale deres sag. ;-)

Et forsøg på en personlig vinkel: "I en travl hverdag som politiker, og mor til to mindre børn, hvor man både ønsker at være den, der "kommer først med historien, og sætter en dagsorden", og den forældre der har overskuddet til at "bage og hente tidligt" fra børnehaven, kan jeg ikke undgå at have følt hvordan stress og følelsen af utilstrækkelighed i perioder kan true med at feje benene væk under mig. Man glemmer aftaler, sover for lidt og handler irrationelt. Jeg er aldrig røget ud over kanten, men kender bekendte der har, og hvis liv pludselig blev til en daglig kamp bare for at komme ud af sengen, eller kunne følge sine børn i skole. Derfor skal vi både forebygge depressioner og angst, og sikre ordentlig behandling til dem, der har behov.