Min Historie

af Anne Marie Geisler Andersen Medlem af Folketinget for Radikale Venstre Socialordfører samt ordfører for psykiatri og handicap

Jeg er af den opfattelse, at alle mennesker kan blive ramt af en psykisk sygdom, hvis de bliver udsat for en tilstrækkelig hård belastning. Imidlertid er vi nogle, der er mere sårbare end andre. Sådan er jeg. Jeg vokset op med en far, der har lidt af depressioner, siden jeg var 14 år, og jeg har selv haft to af slagsen. Min far har desværre aldrig fået anden hjælp end medicin, som han formentlig vil være afhængig af resten af sit liv. Da jeg selv blev ramt af min første depression, vidste jeg, at jeg skulle tage det alvorligt, fordi jeg på grund af min fars sygdom var mere udsat end gennemsnittet. Derfor insisterede jeg på ikke kun at få medicin, men også psykologhjælp. For mig har det været altafgørende at få nogle redskaber til at kunne undgå stress, da dette har været en af de udløsende faktorer i forbindelse med begge mine depressioner. Jeg har lært, hvilke symptomer jeg skal være særligt opmærksom på, og hvornår jeg skal passe lidt ekstra på mig selv. Heldigvis havde jeg en alder, der gjorde det muligt at få tilskud til psykologhjælp via Sygesikringen – denne ordning ønsker jeg nu at udbrede, sådan at alle mennesker, som bliver ramt af lidelser som depression og angst kan få samme mulighed.

Det er ikke sjovt at have en depression og være helt nede at vende. Følelsen af ikke at kunne noget, ikke at kunne tage en beslutning, ikke at have lyst til noget som helst andet, end blot at grave sig ned i et dybt hul og blive der. Imidlertid har depressionerne lært mig meget, fordi de har givet mig en mulighed for i samarbejde med min psykolog at arbejde med og blive klogere på mig selv. De har givet mig et nyt perspektiv på livet; jeg har lært at se glæden i det små og sætte pris på livet her og nu. Når jeg er allerlængst nede, har jeg svært ved at mærke, hvad jeg egentlig har lyst til. Men efterhånden som jeg bevæger mig op af hullet, begynder jeg at kunne mærke, hvad det er, jeg vil. Min første depression førte til, at jeg flyttede og startede på en ny uddannelse, hvilket jeg er rigtig glad for den dag i dag. Jeg startede på statskundskab, fordi jeg havde et ønske om at ændre verden og ikke mindst at forbedre vilkårene for mennesker med psykisk sygdom. Ikke blot har min sygdom betydet, at jeg har fundet mening med livet. Jeg føler også, at jeg, fordi jeg har fået muligheden for at arbejde med mig selv, har formået at vende sygdommen til min styrke. Jeg ved, hvad jeg taler om, når jeg udtaler mig som psykiatriordfører for Radikale Venstre – for jeg har selv prøvet det. Jeg ved, hvordan det er at være sårbar og have svært ved at honorere samfundets mange krav og forventninger. Og jeg har en ide om, hvordan man kan komme oven på igen. Via psykologbehandlingen har jeg  fået en række redskaber til at forebygge stress og dermed også depression. Jeg er psykisk sårbar, og jeg er glad for det. Egentlig er jeg også lidt stolt over af at være nået dertil, hvor jeg kan holde til livet på Christiansborg på trods af min sårbarhed. Og det kan jeg i høj grad takke min psykolog for.